Er der skadelige omdirigeringer på min hjemmeside?

Hvis angribere kompromitterer dit website, kan de indsætte skadelig kode, som omdirigerer besøgende til phishing- eller malware -sites. Eller de kan også lokke besøgende til de ondsindede omdirigeringer med spam e -mail. Disse meddelelser kan være så enkle som:

Emne: Hej!

Tekst: Nyhed: http://[dit domænenavn]/jyl/wnews.php

Hvis du ser lignende meddelelser vedrørende dit eget site, skal du gennemgå websitets indhold for filer med skadelige omdirigeringer. Disse filer er typisk oprettet i separate mapper, f.eks:

  • /uuc/news_id.php
  • /zkd/news_fx.php
  • /dgmq/w_news.php
  • /cisc/br-news.php

Disse filer indeholder en liste over domæner og en kodelinje, der udfører selve omdirigeringen – de ser nogenlunde sådan ud:

meta http-equiv="refresh" content="2; url= ">

Koden http-equiv får den besøgendes browser til at indlæse det skadelige website.

Du bør selvfølgelig straks fjerne filer med omdirigeringer.

Sådan beskytter du dit site

Der findes adskillige metoder, som hackere kan benytte til at placere skadelig kode på dit site. Hvis du bliver udsat for et angreb, anbefaler vi følgende procedure for at sikre dit site:

  • Gennemgå din hostingkonto for at sikre, at den ikke indeholder yderligere skadeligt indhold. Du kan læse mere om dette i Min hjemmeside er blevet hacket. Hvad skal jeg gøre?
  • Opdater alle applikationer, som dit website anvender, til de nyeste versioner (f.eks. WordPress, Joomla osv.).
  • Opdater alle temaer, plugins og udvidelser til de nyeste versioner.
  • Skift dine adgangskoder til FTP og database sammen med adgangskoder til dine webapplikationer som WordPress eller Drupal.
  • Opdater dit antivirusprogram, og scan din lokale arbejdsstation for tegn på sikkerhedsbrud.
  • Du bør overveje at bruge software til hjemmesidebeskyttelse, f.eks. programmet Hjemmeside-sikkerhed, til at scanne dit website for sikkerhedsbrister og sikkerhedsbrud. Du kan læse mere om dette her.

Du kan også finde flere oplysninger om applikationssikkerhedsbrud i Min hjemmeside er blevet hacket. Hvad skal jeg gøre?.


Hjalp denne artikel?
Tak for din feedback. Benyt telefonnummeret til support eller chat-funktionen ovenfor, hvis du vil tale med en kundeservicerepræsentant.
Det glæder os, at vi kunne hjælpe! Er der andet, vi kan gøre for dig?
Beklager. Fortæl os, hvad du fandt forvirrende, eller hvorfor løsningen ikke løste dit problem.