SSL-certifikater Hjælp

IIS 10/Windows Server 2016: Generér CSR'er (anmodninger om signering af certifikat)

Før du kan anmode om et certifikat via vores onlineapplikation, skal du oprette en CSR (Certificate Signing Request) til din hjemmeside med Microsoft® IIS Manager.

  1. Skriv Internet Information Services (IIS) Manager i startmenuen i Windows.
  2. Når IIS Manager er åben skal du i panelet Tilslutninger til venstre klikke på det servernavn, som du vil oprette en CSR til.
  3. I panelet i midten skal du klikke på Servercertifikater.
  4. I panelet Handlinger i højre side skal du klikke på Opret certifikatanmodning....
  5. Indtast følgende Egenskaber for entydigt navn og klik derefter på Næste:

    Bemærk: Følgende tegn er ikke tilladt, når du indtaster oplysninger: < > ~ ! @ # $ % ^ * / \ ( ) ? &

    • Almindeligt navn – Det fuldt kvalificerede domænenavn (FQDN), eller den URL-adresse, som du vil bruge certifikatet til (området på din hjemmeside, som du ønsker, at kunder skal tilslutte til med SSL).
      • Et SSL-certifikat udstedt til www.smarteksempel.com er ikke gyldigt til sikkert.smarteksempel.com. Hvis du ønsker at dit SSL-certifikat også er gyldigt for sikkert.smarteksempel.com, skal du sikre, at navnet, der sendes i CSR, er sikkert.smarteksempel.com.
      • Hvis du bestiller et joker-certifikat, skal du føje en stjerne (*) til venstre for Almindeligt navn (f.eks. *.smarteksempel.com eller *.sikkert.smarteksempel.com).
    • Organisation – Dit registrerede virksomhedsnavn. Virksomheden skal være den juridiske registrant af domænenavnet i certifikatanmodningen.

      Bemærk: Hvis du bestiller som privatperson, kan certifikatet indeholde dit navn i feltet Organisation, og DBA-navnet (Doing Business As) i feltet Organisationsenhed.

    • Organisationsenhed – Benyt dette felt til at skelne imellem virksomhedens forskellige afdelinger (f.eks. "Produktudvikling" eller "Personalekontor"). Det er ikke nødvendigt at angive en organisationsenhed ved generering af en CSR.
    • By – Det fulde navn på byen, hvor virksomheden er registreret/ligger. Anvend ikke forkortelser.
    • Område – Det fulde navn på det område, hvor virksomheden befinder sig. Anvend ikke forkortelser.
    • Land – Den landekode på to bogstaver fra ISO (Organization for Standardization), der angiver hvor din organisation er juridisk registreret.
  6. Som Program til kryptografiske tjenester skal du vælge Microsoft RSA SChannel Cryptographic Provider.
  7. Som Bitlængde vælger du 2048 eller højere og klikker derefter på Næste.
  8. Klik på og indtast placeringen samt filnavnet på din CSR, og klik derefter på Udfør.

Næste trin

Bemærk: Som en ekstra service giver vi oplysninger om, hvordan visse tredjepartsprodukter bruges, men vi godkender eller understøtter ikke direkte tredjepartsprodukter, og vi er ikke ansvarlige for deres funktionalitet eller driftssikkerhed.