Skadelige WordPress-plugins

Plugins giver dig mulighed for at tilføje og tilpasse WordPress-funktioner. WordPress har et arkiv med dem, der er tilgængeligt på deres website her. Du kan også installere plugins, der ikke er på listen (dvs. som ikke er godkendt af WordPress). Hvis du vælger at installere disse, råder vi dig til at være forsigtig – uofficielle plugins er ofte fremstillet med en ondsindet virkning for øje og kan skade dit website og dets besøgende.

Skadelige plugins kan også inficere dit site, hvis en hacker angriber din konto. Disse plugins giver hackeren adgang til dit site, så vedkommende kan uploade skadelige filer eller lave om på dit sites eksisterende indhold.

Tegn på, at dit site har være udsat for et sikkerhedsbrud

Du kan finde skadelige plugins ved at gennemgå listen over installerede plugins fra administrationsskærmen i WordPress (flere oplysninger).

Når du gennemgår listen, skal du holde særligt øje med elementer, du ikke selv har installeret, eller som ikke allerede var installeret med WordPress. Du kan også bruge WordPress Plugin Directory (flere oplysninger) eller din foretrukne søgemaskine til at undersøge, om et plugin er legitimt.

Udover at gennemgå de installerede plugins på administrationsskærmen skal du også undersøge mappen /wp-indhold/plugins/ i websitets filstruktur. Du kan gøre dette via FRP (flere oplysninger) eller fra din hostingkontos kontrolpanel (flere oplysninger).

Du kan finde yderligere tegn på, om dit site har været udsat for et sikkerhedsbrud i Hvad gør jeg, hvis mit website er blevet hacket?.

Afhjælpning

Du skal fjerne alle skadelige plugin-mapper (flere oplysninger).

Hvis de skadelige plugins ikke findes på plugin-skærmen, skal du fjerne den skadelige plugin-mappe via FTP (flere oplysninger) eller fra din hostingkontoskontrolpanel (flere oplysninger). Før du sletter noget, anbefaler vi, at du laver en sikkerhedskopi af dit website (flere oplysninger).

Du skal desuden:

  • Skifte din administrationsadgangskode til WordPress (flere oplysninger).
  • Opdatere alle dine plugins til den nyeste version (flere oplysninger).
  • Gennemgå alt indhold for at sikre, at det ikke indeholder skadeligt indhold. Den bedste løsning vil være at gendanne sitet til en dato før sikkerhedsbruddet.

Hjalp denne artikel?
Tak for din feedback. Benyt telefonnummeret til support eller chat-funktionen ovenfor, hvis du vil tale med en kundeservicerepræsentant.
Det glæder os, at vi kunne hjælpe! Er der andet, vi kan gøre for dig?
Beklager. Fortæl os, hvad du fandt forvirrende, eller hvorfor løsningen ikke løste dit problem.