GoDaddy Hjælp

Ret fejl ved etablering af databaseforbindelse i WordPress

Bemærk: I denne artikel beskrives fejlfindingsprocessen ved meddelelsen Der opstod en fejl under oprettelse af en forbindelse til databasen. Hvis du er usikker på, hvilken fejl der er skyld i problemerne på din hjemmeside, kan du se artiklen om hyppigt forekommende WordPress-fejl med forslag til løsninger.

Din WordPress-hjemmeside skal have forbindelse til en database for at kunne fungere korrekt. WordPress bruger forbindelsesstrenge, som opbevares i wp-config.php-filen, til at forsøge at oprette en databaseforbindelse. Hvis der ikke kan oprettes forbindelse, får du vist meddelelsen Der opstod en fejl under oprettelse af en forbindelse til databasen på din hjemmeside. Den mest almindelige metode til fejlrettelse er at opdatere forbindelsesstrengene i wp-config.php-filen.

Bemærk: Løsning af fejlen Der opstod en fejl under oprettelse af en forbindelse til databasen kræver avancerede fejlfindingsmetoder, som omfatter oprettelse af forbindelse til din server, indhentning af legitimationsoplysninger til databasen og præfiks samt redigering af wp-config.php-filen. Hvis du gerne vil have en GoDaddy-ekspert til at løse problemet for dig, kan vores WordPress Premium-supportteam hjælpe.

Påkrævet: Du behøver de korrekte databaseoplysninger for at kunne gennemføre alle trin i denne artikel. Databaseoplysninger er ikke det samme som dine legitimationsoplysninger til WordPress-login, og her kan du se, hvordan du finder dem for de forskellige hostingplaner:
Managed WordPress

Gennemfør trin 1-4 i denne artikel. I trin 5, ud for Databaseoplysninger, skal du vælge Vis (i stedet for Åbn phpMyAdmin) og kopiere oplysningerne ind i et valgfrit tekstredigeringsprogram. Databasenavnet er det samme som databasebrugernavnet, og du skal også kopiere portnummeret.

Linux-hosting med cPanel

Gennemfør trinnene i denne artikel for at indhente databasenavnet og brugernavnet i cPanel. Eftersom adgangskoden af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er synlig, kan du her se, hvordan du nulstiller adgangskoden til databasen. Værtsnavnet skal altid være localhost.

Windows-hosting med Plesk

Gennemfør trinnene i denne artikel for at indhente databasenavnet, brugernavnet og værtsnavnet i Plesk. Eftersom adgangskoden af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er synlig, kan du her se, hvordan du nulstiller adgangskoden til databasen.

  1. Log på phpMyAdmin.
  2. I phpMyAdmin, i menuen til venstre, skal du vælge navnet på den database, som din site bruger.
  3. Notér databasens præfiks. Databasens præfiks vedhæftes tabelnavnene (hvis du f.eks. ser følgende databasetabeller: wp_3f_options, wp_3f_ posts, wp_3f_postmeta, osv., så er din databases præfiks is wp_3f_).
  4. Opret forbindelse til din hostingkonto med et filhåndteringsprogram.
  5. Find og åbn den mappe, som din WordPress-hjemmeside er i.
  6. I wp-config.php-filen skal du finde den sektion, der ligner dette eksempel:
    /** Navnet på databasen for WordPress */
    define('DB_NAME', 'yourdatabasename');
    /** MySQL-databasebrugernavn */
    define('DB_USER', 'yourusername');
    /** MySQL-databaseadgangskode */
    define('DB_PASSWORD', 'yourpassword');
    /** MySQL-hostnavn */
    define('DB_HOST', 'yourhostname');
    
    $table_prefix  = 'yourtableprefix';
  7. Kontrollér, om oplysningerne i denne fil stemmer overens med de tilsvarende, aktuelle databaseoplysninger, som du indhentede tidligere.
  8. Hvis nogen af oplysningerne i wp-config.php-filen ikke stemmer overens med databaseoplysningerne, skal du opdatere filen med de korrekte oplysninger. Sørg for udelukkende at erstatte strengene inden for apostrofferne, da det kan medføre yderlige problemer på din hjemmeside, hvis du ændrer andet. I ovenstående eksempel skal du erstatte:
    • yourdatabasename med det korrekte MySQL-databasenavn.
    • yourusername med det korrekte MySQL-brugernavn.
    • yourpassword med den korrekte MySQL-adgangskode.
    • yourhostname med det korrekte MySQL-værtsnavn.
    • Bemærk: Hvis din hjemmeside hostes på Managed WordPress, burde linjen med værtsnavnet have følgende struktur: define('DB_HOST', 'yourhostname:portnumber'); Du skal erstatte yourhostname med det korrekte MySQL-værtsnavn og portnumber med det korrekte portnummer.

    • yourtableprefix med det korrekte tabelpræfiks.
  9. Gem den opdaterede wp-config.php-fil.
  10. Bekræft, at din hjemmeside er online igen ved at besøge din hjemmeside med tilstanden Privat browsing i Chrome, Firefox eller Edge.

Flere oplysninger