GoDaddy-hjælp

Sådan bruger vi dine data

(Tilbage til center for beskyttelse af personlige oplysninger)

Hvilke oplysninger indsamler GoDaddy om mig?

Vi indsamler basisoplysninger om dig, når du opretter en konto, såsom navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer. Når du køber produkter eller tilføjer tjenester, indsamler vi muligvis yderligere id-oplysninger. Vi registrerer også oplysninger, når du kontakter os, f.eks. spørgsmål til kundeservice og bemærkninger eller detaljer om, hvad du spurgte om, og hvordan vi reagerede. Vi bruger også cookies og lignende teknologi på vores websteder og mobilapps med henblik på at indsamle oplysninger om interaktion og brug. Se vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger for at få mere at vide om de specifikke typer oplysninger, vi kan indsamle, og dine valgmuligheder i forhold til de pågældende oplysninger.

Hvordan bruger GoDaddy oplysninger om mig?

Vi bruger oplysninger om dig til at levere, forbedre, opdatere og fremhæve de tjenester, vi tilbyder dig. For eksempel bruger vi oplysninger om dig til at oprette din konto, levere vores tjenester (bl.a. websteder og mobilapps) samt afsløre og forhindre svindel og misbrug. Se vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger for at få mere at vide.

Deler GoDaddy mine data med tredjeparter?

Vi kan dele dine personlige oplysninger med tilknyttede virksomheder inden for vores virksomhedsfamilie, med tredjeparter, som vi samarbejder med, så du kan integrere deres tjenester i vores egne tjenester, og efter behov med betroede tredjepartsleverandører, som udfører tjenester på vores vegne. Eksempler på, hvornår vi deler data, er behandling af betalinger, kommunikation med dig via spørgeundersøgelser eller e-mails samt reklamer baseret på interesser. Vi deler kun de oplysninger, der er nødvendige, og tredjeparter må ikke bruge dine oplysninger til andre formål end dem, der er angivet i vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvordan kan jeg opdatere mine personlige oplysninger?

Det er dig, der bestemmer over dine personlige oplysninger. Se Dine valg om de data, vi indsamler for at få mere at vide.


Hjalp denne artikel?
Tak for din feedback. Benyt telefonnummeret til support eller chat-funktionen ovenfor, hvis du vil tale med en kundeservicerepræsentant.
Det glæder os, at vi kunne hjælpe! Er der andet, vi kan gøre for dig?
Beklager. Fortæl os, hvad du fandt forvirrende, eller hvorfor løsningen ikke løste dit problem.